Et pillefyr bliver også kaldt for et stokerfyr, og det er en forholdsvist miljøvenlig varmekilde. I denne artikel får du mere at vide om, hvorfor du bør vælge et pillefyr – og hvornår du bør undgå det.

Et pillefyr er beregnet til at afbrænde træpiller, som du kan læse mere om på dette link. Et stokerfyr er derimod egnet til at afbrænde mange forskellige for brændsel, og det kan eksempelvis være korn, koks og flis. 

Det er de færreste, der anvender deres stokerfyr til andet end træpiller, men det er alligevel værd at være bevidst om, at det rent faktisk kan bruges til andre ting. Der er derfor forskel på et pillefyr og et stokerfyr, selvom pillefyret også kaldes for et stokerfyr.

En af de absolut største fordele ved et pillefyr er, at du kan komme i gang til en forholdsvist lav pris, og i løbet af ganske få år, vil du have tjent det, du har betalt for fyret, hjem igen, hvis man sammenligner med et oliefyr.

Hvad koster et pillefyr?

Prisen for et pillefyr afhænger af flere forskellige ting – eksempelvis størrelsen på dit hus. Der er dog også andre ting, som kan spille ind, eksempelvis om du vil kunne fyre med flis, korn og andet. 

Hvis du ønsker et pillefyr, som udelukkende kan fyre med træpiller, og skal det varme et hus op på 150m2, så er prisen som regel på omkring 25.000 kr. Det vil dog hurtigt være tjent hjem igen, fordi du sparer mange penge på din varmeregning.

Hvor lang tid går der, før mit pillefyr er tjent hjem?

Hvis du har et forbrug på omkring 3.500 liter olie om året, så koster olien omkring 35.000 kr. Her vil træpillerne derimod koste omkring 16.000 kr., og det er derfor ofte tjent hjem igen på omkring 2 år, hvorefter du tjener penge på dit pillefyr, fordi det er billigere i drift.

Der er derfor mange fordele ved at vælge et pillefyr frem for et oliefyr, og fordelen er, at det er nemt at få installeret et pillefyr, hvis du i forvejen har et oliefyr. Det kan dog være en dyrere løsning, hvis du i forvejen fyrer med varmepumpe.

Hvad kan jeg ellers gøre for at spare på varmen?

Der er også mange andre muligheder, du kan gøre brug af, når du skal spare på varmen. Eksempelvis er det en god idé at have alle radiatorer tændt på samme volumen, så der ikke er nogle, som arbejder hårdere end andre. Det vil i mange tilfælde komme til at koste dyrt, hvis nogle radiatorer arbejder hårdere.

Herudover kan du sørge for at holde dørene til de forskellige rum lukkede, så du ikke ender med at skulle opvarme rum, som er koldere end de andre, fordi dørene står åbne. Det vil ikke være en god idé, og du holder bedre på varmen, hvis dørene fra rum til rum er lukkede.