Cirka 15 % af den danske befolkning vil i løbet af deres liv få en depression, hvor to ud af tre vil opleve at få et tilbagefald. Heldigvis er det en anerkendt tilstand, som kan behandles effektivt, så du kan komme ovenpå igen.

Almindelige tegn på depression

En depression kan vise sig på mange forskellige måder. Ligesom vi mennesker er forskellige, udspiller en depression sig også forskelligt fra person til person. Er du i tvivl om, hvorvidt du lider af en depression, kan du her læse om de mest almindelige tegn på en depression.

Når du læser listen igennem, så husk på at du godt kan have flere af nedenstående tegn uden at have en depression. Har du lidt af flere af nedenstående symptomer over en længere periode, er det vigtigt at du søger hjælp. 

  • Er du drænet for energi?
  • Kan du ikke overskue noget og finder det svært at håndtere?
  • Du kan ikke se hvordan du skal komme ud af din situation
  • Har din selvtillid og selvværd fået et dyk nedad?
  • Finder du ikke glæde ved ting som du førhen gjorde?
  • Har du svært ved at koncentrere dig og holde fokus i længere tid ad gangen?
  • Oplever du uro når du skal sove og har du søvnforstyrrelse
  • Har du oplevet store ændringer i din vægt eller appetit?
  • Føler du dig nedtrykt og trist?
  • Bebrejder du dig selv og føler skyld?
  • Har du tanker om død og selvmord?
  • Har flere af ovenstående tegn og symptomer fyldt dig længe?

Få hjælp af en professionel psykolog

Har du en depression og hvad end det er en mild depression eller en slem depression, er det vigtigt at du får den nødvendige hjælp. Får du eksempelvis ikke rettidig hjælp ved en mild depression, kan det resultere i at din depression forværres. 

Derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp, til at komme om på den anden side af depressionen og dermed tilegne dig værktøjer som hjælp til forebyggelse af et eventuelt tilbagefald. 

Har du en depression, så klik her, og få hjælp af en autoriseret psykolog med speciale i depressionslidelser. Her vil du og psykologen sammen finde frem til det korrekte terapi-forløb for dig, hvor du med hjælp og støtte vil tilegne dig redskaber til at ændre tankemønster.

Dét kan du selv gøre

Du kan sagtens gøre noget selv for at lindre på dine depressionssymptomer. Selvom det føles uoverskueligt, så prøv dig frem med disse tre tips.

Tal om det

Tal med dine nære venner og familie om din depression og hvordan du har det. Det kan hjælpe dig til få lettet på tristheden. Det er ikke sundt at gå alene med en depression.

Kom udenfor

Er du drænet for energi, og orker du ingenting andet end at ligge på sofaen og zappe tv-kanaler? Det er et af de mest almindelige tegn på en depression, men det er vigtigt, at du får bevæget dig, og holder dig igang. 

Det betyder ikke, at du nu skal ud og løbe 10 kilometer, men når du holder dig igang, hjælper det dig med at holde de negative tanker på afstand

Skriv dagbog

Lav en dagbog, hvor du dagligt skriver om tre gode oplevelser eller ting og kun én frustration fra din dag ned. Sæt dig nogle overkommelige mål, såsom at få handlet ind. På den måde kommer det positive stille og roligt til at fylde mere og mere.