Miljøet lider under festivalens mange fester og gæster. Men, det behøver ikke være sådan. Du kan nemt tage på festival, agere bæredygtig og have god samvittighed.

Benyt offentlig transport

Når du skal til og fra festivalen, bør du benytte dig af offentlig transport eller samkørsel i stedet for at køre afsted alene i en bil. Transport er en af de helt store klimasyndere, hvorfor du bør tænke over dit forbrug. 

Det bedste for miljøet vil være at du tager toget, men er det ikke muligt, kan du gå sammen med nogle andre og køre i en bil sammen. 

Køb kvalitetsprodukter

Når det årlige festivalgrej skal købes, så investér i kvalitet frem for grej der let går i stykker, og som efterlades på festivalen. De store festivaler i Danmark må årligt smide store mængder campingudstyr ud, som ikke kan genbruges og hvor materialerne ikke genanvendelige. 

Det slider på miljøet og klimaet, både når festivalgrejet, lavet af dårlige materialer, smides ud, men også når det produceres og transporteres. Ved at du investere i festivalgrej i høj kvalitet, kan du bruge det igen til næste års festival og spare miljø og klima for mange fremtidige problemer. 

Det synes måske lidt dyrt at købe højkvalitets-festivalgrej, men når du kan bruge det igen og igen, sparer du penge på den lange bane. Du kan finde budgetvenlig festivalgrej i høj kvalitet ved at klikke her

Medbring en genanvendelig kop

Når der skal laves drinks i campen bliver det oftest i engangskopper af plastik, hvilket miljøet ikke er glad for. Medbring en eller flere (til dine venner) kopper, som kan vaskes og bruges igen. Det tager ikke lang tid at vaske et par kopper. 

Aflever pant

På en festival ryger der mange øl indenbords. De øl der drikkes flest af på landets festivaler er dåseøl, som er fremstillet af aluminium. I Danmark er der pant på øldåser, så du kan med fordel aflevere dine aluminiumsdåser i pantsystemet, få en skilling for det og have god samvittighed. 

Ellers er der mange pantsamlere på festivaler, så saml din lejrs dåser og donér dem til en der bliver glad. Har du andet skrald, såsom plastikposer, pap eller lignende, så sortér det og kom det til storskrald på festivalen. Gør det lettere for dig selv ved at tage forskellige poser med til formålet hjemmefra. 

Benyt et lommeaskebæger

Cigaretskodder er en svær type affald at fjerne efter en festival, så er du ryger, så medbring et lommeaskebæger og anvend det. Det fylder ikke meget, det er lige til at have i lommen og kan let tømmes i en af festivalpladsen mange skraldespande.  

Spis festivalmad som serveres i pap

Spis så miljøvenligt som muligt, ved at støtte de boder som serverer mad i genanvendelige materialer frem for engangsemballage. Tag gerne dit eget service med. Det vil skåne miljø og klima for meget. 

Ryd op efter dig selv og benyt skraldespande

Når du skal på festival med tanke på miljøet, så sørg for løbende at rydde op efter dig selv og benyt festivalens skraldesystem. Tag det, det kræver med hjemmefra, så du har den bedste forudsætning for rent faktisk at være miljøvenlig under festivalen.