Der er intet mere befriende end at befinde sig under åben himmel. Naturen gør noget godt for sindet, og det er muligt at opnå en helt særlig ro, som er vanskelig at finde, når man befinder sig indenfor. Det styrker samtidig parforholdet at være i naturen.
Naturen er det oplagte sted, når du skal finde en indre ro. Samtidig kan du bruge naturen på mange forskellige måder. Det giver anledning til at fordybe dig i nuet, og hvis du inviterer din partner med ud under den åbne himmel, har I rig mulighed for at snakke sammen, fordi der ikke er forstyrrende elementer, der virker distraherende.
Det kan du og din partner bruge aktivt til at styrke jeres parforhold. Herunder får du en række tips til, hvordan I kan bruge naturen på en måde, der gør, at I finder mere tid til hinanden, så I kan kigge hinanden dybt i øjnene og rent faktisk få talt sammen.
Overnat under åben himmel
Det er fint at gå en tur i naturen en gang imellem, men der er intet, der kan matche en overnatning under åben himmel. I Danmark må man ikke bare slå et telt op i naturen, men der er heldigvis råd at hente – der findes nemlig sheltere overalt i den danske natur.
Nogle sheltere er til fri afbenyttelse, mens andre kræver, at man booker en tid online. Igen er der nogle, der koster penge, imens andre er gratis. Det er dog underordnet, for det, der er relevant her, er, at I har mulighed for at komme ud og overnatte under åben himmel.
Tilbered mad sammen og nyd hinandens selskab
Find en shelter på en destination, I synes virker spændende, og tag ud og få en hel dag til at gå der, imens I går tur i skoven eller ved vandet. Tænd et bål om aftenen, hvor I tilbereder mad og tager den med ro i skæret fra bålet.
Det er den perfekte anledning til at få snakket sammen og være til stede i nuet, uden der er noget, der kan distrahere jer. Åbn en god flaske vin, som I nyder, når I har spist – eller sammen med maden.
Sluk for telefonerne
Gør det til en vane at tage en tur i naturen, hvor I overnatter en gang imellem. Du og din partner vil helt sikkert kunne finde hinanden igen, hvis I er gledet fra hinanden på grund af hverdagens trummerum. Sluk for telefonerne, så der absolut ikke er noget, der kan forstyrre jeres alenestund.
Det fungerer også for par, der har fået børn – få bedsteforældrene til at passe, imens mor og far overnatter under naturen i den åbne himmel. Der er garanti for, at I lærer hinanden bedre at kende.
Fungerer det ikke for jer?
Hvis ikke det er muligt for jer, er det som regel et tegn på, at der er noget mere dybtliggende mellem jer, som ikke fungerer. I sådanne tilfælde kan det være oplagt at kontakte en parterapeut, som kan hjælpe jer med, om I skal blive sammen eller gå fra hinanden. I kan finde en parterapeut ved at besøge denne hjemmeside.